I følgende besvare en række spørgsmål: • Karakterisér modsætningen mellem Huus og Bai, som den udfolder sig fra starten af kapitel 2. • I juleaftenscenen tilspidses en række modsætninger, og nogle persontegninger bliver tydeligere. Hvad er de vigtigste elementer i juleaftenscenen? • Hvorfor afholdes nytårsfesten i præstegården? Det hænger åbenbart sammen med den funktion præsten og præstegården har på egnen. • Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene? Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene? • Giv en karakteristik af Katinka og Huus under legene. Hvilken bevidsthed har de på dette tidspunkt om deres kærlighed, og hvordan kommer denne bevidsthed til udtryk? • Gennem de forskellige lege udtrykkes miljøets forhold til det kropslige/ det seksuelle. Prøv at karakterisere den åndelige (kulturelle og politiske) bevidsthed i byen gennem en karakteristik af den hjemvendte student og folks reaktioner på hans tale om Brandes. • Giv med udgangspunkt i spørgsmål 1-4 en samlet karakteristik af det miljø romanen udspiller sig i. Giv også en karakteristik af centrale karakteristika ved de mennesker som lever her. Hvorledes skal Katinka placeres/bestemmes i forhold til det miljø, hun lever i? • Hvilke centrale temaer behandler Bang i denne scene?
Katinka er gift med Bai, men begynder at synes bedre og bedre om Huus, den nytilkomne til den lille by. Hun oplever tydeligt de mange modsætninger, der er mellem de to mænd. Huus er mere munter og omsorgsfuld end Bai. Han er god til at hjælpe med haven, interesserer sig for de små ting i livet, og Katinka hygger sig i hans selskab. "Bai havde aldrig brudt sig om sådan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at få at vide, at spørge til råds om og at indrette,” (s. 23, ll. 23-25). Dette kan Bai ikke ligefrem stå inde for. Han går derimod meget op i sit arbejde og sørger altid for, at skinnerne ’står rigtigt’. Han er en person, der snakker meget og derfor også fylder en del. På det punkt er Huus helt anderledes, han er en mand af få ord. Han er som sagt også mere omsorgsfuld og gider lytte til Katinka, og så nyder han at være i hendes selskab.
I juleaftenscenen ses en række persontræk blive tydeligere og mere markante. Man får i denne scene en opfattelse af personernes forhold til hinanden, og nogle modsætninger tydeliggøres. Man kan sige, at det er en typisk præsentation af personerne i en novelle eller en roman, hvor personerne og deres indbyrdes forhold præsenteres. Juleaftenscenen er altså en meget vigtig del af bogen, da man her får dannet sig en idé om, hvilke karaktertræk de forskellige personer har. Bai sidder og drikker, hvilket bliver en del af hans faste karakter. Det beskrives ofte, at han sidder og drikker "Bai fyldte stadig glassene og stødte til frøken Jensens og Bentzens bæger" (s. 29, l. 8). Katinka viser noget af sin næstekærlighed ved, at invitere frøken Jensen til juleaften ved dem, da hun ellers er helt alene "Fru Bai bad frøken Jensen, om hun måske ville tage til takke hos dem."(s. 28, l. 12-13). Hunden Bel Ami ligger blot og sover, hvilket indikere et måske dovent, måske udslidt karaktertræk. Det beskrives i bogen som sovesyge "Bel-ami blev anbragt på et tæppe i sovekamret. Dér blev den. Den led af sovesyge og gjorde ikke anden kvalm, end at den snorkede (s.28, l. 32-34). Det tydeliggøres også i denne scene, at Bai ikke bryder sig om frøken Jensen. "-Nå, for min skyld - Bai hadede ' Det lille parykstativ" - ja når du bare får lemmeforsamling”, (s. 28, l. 18-19). Alligevel henvender han sig hele tiden til hende, frem for til Katinka "- Nå, skål frøken Jensen" (s. 29, l. 10). Bai giver heller ikke Katinka en gave. Frøken Jensen sidder og fortæller om sit ulykkelige kærlighedsliv. "Frøken Jensen talte om sin ungdom og dumpede pludseligt ind i at fortælle sin kærlighedshistorie" (s. 30, l. 37-38). Det beskrives også, at frøken Jensen bærer hår af tre nuancer denne aften, hvilket indikere, at hun har gået mere op i udseende end sædvanligt. "Hun bar nu hår af tre nuancer." (s.29, l. 26).
Det er i denne scene, at det for alvor går op for os, at Katinka har meget stærke følelser for Huus, hvilket også bliver et meget væsentligt gennemgående tema igennem bogens forløb. "Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele aftenen havde tænkt så meget på Huus. Han var kommet i hendes tanker hele tiden. Hele tiden - -" (s. 30, l. 33-35). Det ses bl.a. da det beskrives, hvordan hun sidder med det sjal, hun har fået af Huus, hele aftenen. "Det var et meget fint fileret sjal med gyldne tråde i, et stort et, som kunne pakkes sammen til ingen ting. Katinka blev ved at stå med sjalet. Hun var så glad for det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et par uger siden kommet for skade at brænde..." (s. 31, l. 29-33). Det er sandsynligvis ikke den materielle værdi Katinka værdsætter, det er sandsynligvis mere tanken bag.
Indbyggerne i byen vælger at holde deres nytårsfest i præstegården, eftersom den ofte kommer til at fremstå som et midtpunkt i den lille by. Præstegården er på samme tid med til at binde byen sammen. Den fungerer som midterpunkt eftersom præstegården også er centrum for det kulturelle liv i byen. Der lever ikke så mange veluddannede mennesker i den lille by, og derfor har præstegården fået rollen som kultur i det lille samfund. Under nytårsfesten i præstegården bliver der afholdt nogle forskellige lege, som skal gøre aftenen mere underholdende. Den første leg gæsterne i præstegården leger hedder Ordsprogsleg. Legen går ud på at klæde sig ud og udfører en form for skuespil; ”Frøken Agnes spillede tyk mand i husmandens benklæder og bagefter grønlænder med Katinka til grønlænderkone”, (s. 38 ll. 7-8). Under legen danser man også, hvilket giver folkene en undskyldning for at komme tættere på hinanden og det modsatte køn. Der er dog ikke, til at starte med, mange mænd med til at lege Ordsprogsleg. De fleste af mændene sidder i et andet rum og spiller kort. I mændenes er spillene lidt mere seriøse.
Senere hen på dagen bliver der også leget Blindebuk. Legen går ud på at man skal fange en af de andre, og gætte hvem personen er, med bind for øjnene. Denne gang deltager flere af mændene. Denne leg giver ligesom Ordsprogsleg deltagerne mulighed for at komme tæt på hinanden, "Katinka fanger Huus. - Hvem er det? Han bøjer sig, og Katinka føler på hans hår" (s. 39 ll. 23-25). Den sidste leg der bliver leget i præstegården er panteleg. Denne leg går ud på man skal melde op hvem man er forelsket i, og derefter får man et kys af personen. Der er meget energi i de fleste af legene og man bliver nødt til at være aktive, og tæt på de andre deltagere i legen. Indbyggerne i byen kommer tættere på hinanden, og på det modsatte køn. Katinka og Huus kommer også fysisk tæt på hinanden under legene. Mens selskabet leger Blindebuk fanger Katinka, Huus. Hun er i stand til at mærke på hans hår, at det er Huus. Katinka kan også mærke på ham at der er noget i vejen. Huus er ikke så glad, fordi han har indset sin ulykkelige kærlighed til Katinka. Katinka nyder til gengæld selskabet på præstegården, fordi hun endnu ikke er tynget af den ulykkelige kærlighed. "Og jeg, siger Katinka, er netop så glad ... Ja, sagde Huus, det ser man" (s. 39 ll. 33-34).
Den lille by lever i et aflukket samfund, så de fleste af beboerne i byen har ikke nogen særlig viden om omverdenen, hverken kulturelt eller politisk. Dette ses ved en hjemvendt student, som har fået ny viden om verden, og hvordan resten af byens borgere reagerer på hans nye viden. Da han snakker om Georg Brandes med en af byens beboere, forstår beboeren ikke rigtig, hvem han er. ”Jeg kalder hele retningen den ægteste frugt af vor mægtige Brandes… Af åndsfriheden. – Brandes, det er jo ham, jøden, siger frøken Helene. Der er ikke blevet anden forestilling tilbage om ”åndsfriheden” – på møllen” (s. 41, ll. 17 – 21). Dette viser, at byen og dens folk ikke kender noget til omverden og heller ikke interesserer sig for den. Miljøet i byen er meget typisk landsby miljø. Alle kender hinanden og hygger sig med hinanden. Miljøet er aflukket fra omverdenen og har præsten og præstegården som kulturelt centrum. Præsten er også en af de få indbyggere, der har viden om omverdenen, da han får gæster udefra. Næsten alle indbyggerne i byen har også det tilfældes, at de er ulykkelige. Katinka og Huus er ulykkelige, fordi de elsker hinanden, men ikke kan få hinanden. Samme historie er det med Agnes Linde. Bai er ulykkelig, fordi hans kone ikke vil være sammen ham, og frøken Jensen er ulykkelig, fordi ingen rigtig kan lide hende eller gider høre på hende. En anden karakteristika ved miljøet er, at miljøet bestemmer skæbnen, det er ikke det enkelte individ, der gør det. Katinka gifter sig med Bai, fordi hendes veninder siger, de passer godt sammen, ikke fordi hun selv har lyst. Hun har derefter heller ingen mulighed for at komme ud af ægteskabet igen, da miljøet ikke tillader det. Kvinderne skal blive hos deres mænd, som Katinka bliver hos Bai, men mændene har mere frie tøjler, som Bai, der er utro med forskellige kvinder.
Forfatteren Herman Bang belyser nogle forskellige centrale temaer i nytårsscenen. Han kommer bl.a. ind på fællesskab, da hele byen er samlet på præstegården til en stor nytårsfest. Her udspiller temaet fællesskab sig, mens de leger forskellige lege, og hygger sig sammen. Temaerne kærlighed og venskab bliver også belyst. Dette ses, da Ida-Yngst flirter med en løjtnant, men det er ikke kun lykkelig kærlighed, der bliver skrevet om, ulykkelig kærlighed bliver også behandlet i scenen, da Huus er forelsket i Katinka, mens hun endnu ikke kender sine sande følelser overfor Huus. ”Huus, siger Katinka, hvad er der i vejen? Der er noget i vejen med Dem? – Hvor falder det Dem ind? – De er ikke sp glad i den sidste tid… som før… - Der er ingenting i vejen, fru Bai… - Og jeg, siger Katinka, er netop så glad… - Ja, sagde Huus, det ser man” (s. 39, ll. 28 – 34). Venskabet ses ved, at alle til festen hygger sammen og snakker sammen. (Christian, Markus, Sofie og Anna)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletI følgende besvare en række spørgsmål:
SvarSlet• Karakterisér modsætningen mellem Huus og Bai, som den udfolder sig fra starten af kapitel 2.
• I juleaftenscenen tilspidses en række modsætninger, og nogle persontegninger bliver tydeligere.
Hvad er de vigtigste elementer i juleaftenscenen?
• Hvorfor afholdes nytårsfesten i præstegården? Det hænger åbenbart sammen med den funktion præsten og præstegården har på egnen.
• Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene? Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene?
• Giv en karakteristik af Katinka og Huus under legene. Hvilken bevidsthed har de på dette tidspunkt om deres kærlighed, og hvordan kommer denne bevidsthed til udtryk?
• Gennem de forskellige lege udtrykkes miljøets forhold til det kropslige/ det seksuelle. Prøv at karakterisere den åndelige (kulturelle og politiske) bevidsthed i byen gennem en karakteristik af den hjemvendte student og folks reaktioner på hans tale om Brandes.
• Giv med udgangspunkt i spørgsmål 1-4 en samlet karakteristik af det miljø romanen udspiller sig i. Giv også en karakteristik af centrale karakteristika ved de mennesker som lever her.
Hvorledes skal Katinka placeres/bestemmes i forhold til det miljø, hun lever i?
• Hvilke centrale temaer behandler Bang i denne scene?
Katinka er gift med Bai, men begynder at synes bedre og bedre om Huus, den nytilkomne til den lille by. Hun oplever tydeligt de mange modsætninger, der er mellem de to mænd. Huus er mere munter og omsorgsfuld end Bai. Han er god til at hjælpe med haven, interesserer sig for de små ting i livet, og Katinka hygger sig i hans selskab. "Bai havde aldrig brudt sig om sådan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at få at vide, at spørge til råds om og at indrette,” (s. 23, ll. 23-25). Dette kan Bai ikke ligefrem stå inde for. Han går derimod meget op i sit arbejde og sørger altid for, at skinnerne ’står rigtigt’. Han er en person, der snakker meget og derfor også fylder en del. På det punkt er Huus helt anderledes, han er en mand af få ord. Han er som sagt også mere omsorgsfuld og gider lytte til Katinka, og så nyder han at være i hendes selskab.
SvarSletI juleaftenscenen ses en række persontræk blive tydeligere og mere markante. Man får i denne scene en opfattelse af personernes forhold til hinanden, og nogle modsætninger tydeliggøres. Man kan sige, at det er en typisk præsentation af personerne i en novelle eller en roman, hvor personerne og deres indbyrdes forhold præsenteres. Juleaftenscenen er altså en meget vigtig del af bogen, da man her får dannet sig en idé om, hvilke karaktertræk de forskellige personer har.
SvarSletBai sidder og drikker, hvilket bliver en del af hans faste karakter. Det beskrives ofte, at han sidder og drikker "Bai fyldte stadig glassene og stødte til frøken Jensens og Bentzens bæger" (s. 29, l. 8). Katinka viser noget af sin næstekærlighed ved, at invitere frøken Jensen til juleaften ved dem, da hun ellers er helt alene "Fru Bai bad frøken Jensen, om hun måske ville tage til takke hos dem."(s. 28, l. 12-13). Hunden Bel Ami ligger blot og sover, hvilket indikere et måske dovent, måske udslidt karaktertræk. Det beskrives i bogen som sovesyge "Bel-ami blev anbragt på et tæppe i sovekamret. Dér blev den. Den led af sovesyge og gjorde ikke anden kvalm, end at den snorkede (s.28, l. 32-34). Det tydeliggøres også i denne scene, at Bai ikke bryder sig om frøken Jensen. "-Nå, for min skyld - Bai hadede ' Det lille parykstativ" - ja når du bare får lemmeforsamling”, (s. 28, l. 18-19). Alligevel henvender han sig hele tiden til hende, frem for til Katinka "- Nå, skål frøken Jensen" (s. 29, l. 10). Bai giver heller ikke Katinka en gave. Frøken Jensen sidder og fortæller om sit ulykkelige kærlighedsliv. "Frøken Jensen talte om sin ungdom og dumpede pludseligt ind i at fortælle sin kærlighedshistorie" (s. 30, l. 37-38). Det beskrives også, at frøken Jensen bærer hår af tre nuancer denne aften, hvilket indikere, at hun har gået mere op i udseende end sædvanligt. "Hun bar nu hår af tre nuancer." (s.29, l. 26).
Det er i denne scene, at det for alvor går op for os, at Katinka har meget stærke følelser for Huus, hvilket også bliver et meget væsentligt gennemgående tema igennem bogens forløb. "Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele aftenen havde tænkt så meget på Huus. Han var kommet i hendes tanker hele tiden. Hele tiden - -" (s. 30, l. 33-35). Det ses bl.a. da det beskrives, hvordan hun sidder med det sjal, hun har fået af Huus, hele aftenen. "Det var et meget fint fileret sjal med gyldne tråde i, et stort et, som kunne pakkes sammen til ingen ting. Katinka blev ved at stå med sjalet. Hun var så glad for det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et par uger siden kommet for skade at brænde..." (s. 31, l. 29-33). Det er sandsynligvis ikke den materielle værdi Katinka værdsætter, det er sandsynligvis mere tanken bag.
SvarSletIndbyggerne i byen vælger at holde deres nytårsfest i præstegården, eftersom den ofte kommer til at fremstå som et midtpunkt i den lille by. Præstegården er på samme tid med til at binde byen sammen. Den fungerer som midterpunkt eftersom præstegården også er centrum for det kulturelle liv i byen. Der lever ikke så mange veluddannede mennesker i den lille by, og derfor har præstegården fået rollen som kultur i det lille samfund.
SvarSletUnder nytårsfesten i præstegården bliver der afholdt nogle forskellige lege, som skal gøre aftenen mere underholdende.
Den første leg gæsterne i præstegården leger hedder Ordsprogsleg. Legen går ud på at klæde sig ud og udfører en form for skuespil; ”Frøken Agnes spillede tyk mand i husmandens benklæder og bagefter grønlænder med Katinka til grønlænderkone”, (s. 38 ll. 7-8). Under legen danser man også, hvilket giver folkene en undskyldning for at komme tættere på hinanden og det modsatte køn.
Der er dog ikke, til at starte med, mange mænd med til at lege Ordsprogsleg. De fleste af mændene sidder i et andet rum og spiller kort. I mændenes er spillene lidt mere seriøse.
Hvor ses det, at Ordsprogsleg benyttes til at komme tættere på det modsatte køn?
SletSenere hen på dagen bliver der også leget Blindebuk. Legen går ud på at man skal fange en af de andre, og gætte hvem personen er, med bind for øjnene. Denne gang deltager flere af mændene. Denne leg giver ligesom Ordsprogsleg deltagerne mulighed for at komme tæt på hinanden, "Katinka fanger Huus. - Hvem er det? Han bøjer sig, og Katinka føler på hans hår" (s. 39 ll. 23-25).
SvarSletDen sidste leg der bliver leget i præstegården er panteleg. Denne leg går ud på man skal melde op hvem man er forelsket i, og derefter får man et kys af personen.
Der er meget energi i de fleste af legene og man bliver nødt til at være aktive, og tæt på de andre deltagere i legen. Indbyggerne i byen kommer tættere på hinanden, og på det modsatte køn.
Katinka og Huus kommer også fysisk tæt på hinanden under legene. Mens selskabet leger Blindebuk fanger Katinka, Huus. Hun er i stand til at mærke på hans hår, at det er Huus. Katinka kan også mærke på ham at der er noget i vejen.
Huus er ikke så glad, fordi han har indset sin ulykkelige kærlighed til Katinka. Katinka nyder til gengæld selskabet på præstegården, fordi hun endnu ikke er tynget af den ulykkelige kærlighed. "Og jeg, siger Katinka, er netop så glad ... Ja, sagde Huus, det ser man" (s. 39 ll. 33-34).
Er det tilfældigt, at Katinka fanger Hr. Huus?
SletHar det nogen bestemt betydning, at Herman Bang viser den ulykkelig kærlighed imellem Katinka og Huus på denne glædens dag?
SletDen lille by lever i et aflukket samfund, så de fleste af beboerne i byen har ikke nogen særlig viden om omverdenen, hverken kulturelt eller politisk. Dette ses ved en hjemvendt student, som har fået ny viden om verden, og hvordan resten af byens borgere reagerer på hans nye viden. Da han snakker om Georg Brandes med en af byens beboere, forstår beboeren ikke rigtig, hvem han er. ”Jeg kalder hele retningen den ægteste frugt af vor mægtige Brandes… Af åndsfriheden. – Brandes, det er jo ham, jøden, siger frøken Helene. Der er ikke blevet anden forestilling tilbage om ”åndsfriheden” – på møllen” (s. 41, ll. 17 – 21). Dette viser, at byen og dens folk ikke kender noget til omverden og heller ikke interesserer sig for den.
SvarSletMiljøet i byen er meget typisk landsby miljø. Alle kender hinanden og hygger sig med hinanden. Miljøet er aflukket fra omverdenen og har præsten og præstegården som kulturelt centrum. Præsten er også en af de få indbyggere, der har viden om omverdenen, da han får gæster udefra. Næsten alle indbyggerne i byen har også det tilfældes, at de er ulykkelige. Katinka og Huus er ulykkelige, fordi de elsker hinanden, men ikke kan få hinanden. Samme historie er det med Agnes Linde. Bai er ulykkelig, fordi hans kone ikke vil være sammen ham, og frøken Jensen er ulykkelig, fordi ingen rigtig kan lide hende eller gider høre på hende. En anden karakteristika ved miljøet er, at miljøet bestemmer skæbnen, det er ikke det enkelte individ, der gør det. Katinka gifter sig med Bai, fordi hendes veninder siger, de passer godt sammen, ikke fordi hun selv har lyst. Hun har derefter heller ingen mulighed for at komme ud af ægteskabet igen, da miljøet ikke tillader det. Kvinderne skal blive hos deres mænd, som Katinka bliver hos Bai, men mændene har mere frie tøjler, som Bai, der er utro med forskellige kvinder.
1. Hvilken omverdensforståelse ligger der i ytringen "Brandes, det er jo ham, jøden"?
SletHvorfor er det miljøet der bestemmer personernes skæbne?
SletForfatteren Herman Bang belyser nogle forskellige centrale temaer i nytårsscenen. Han kommer bl.a. ind på fællesskab, da hele byen er samlet på præstegården til en stor nytårsfest. Her udspiller temaet fællesskab sig, mens de leger forskellige lege, og hygger sig sammen. Temaerne kærlighed og venskab bliver også belyst. Dette ses, da Ida-Yngst flirter med en løjtnant, men det er ikke kun lykkelig kærlighed, der bliver skrevet om, ulykkelig kærlighed bliver også behandlet i scenen, da Huus er forelsket i Katinka, mens hun endnu ikke kender sine sande følelser overfor Huus. ”Huus, siger Katinka, hvad er der i vejen? Der er noget i vejen med Dem? – Hvor falder det Dem ind? – De er ikke sp glad i den sidste tid… som før… - Der er ingenting i vejen, fru Bai… - Og jeg, siger Katinka, er netop så glad… - Ja, sagde Huus, det ser man” (s. 39, ll. 28 – 34). Venskabet ses ved, at alle til festen hygger sammen og snakker sammen. (Christian, Markus, Sofie og Anna)
SvarSlet1. Hvordan vil I beskrive Ida-Yngsts opførsel ved nytårsfesten? Uskyldigt flirteri eller...?
Slet