På denne side kan man finde svarene på følgende spørgsmål:
OPSAMLENDE SPØRGSMÅL:
1. Forsøg i kort form at formulere det menneske-, livs- og samfundssyn som kommer til udtryk i denne roman.
2. Hvad er Bangs hovedbudskab?
3. Hvilke problemer "sættes under debat"?
FORFATTERSKAB OG SKRIVESTIL/- TEKNIK:
1. Ved vejen er som nævnt et eksempel på litterær impressionisme. Præsentér kort impres-sionismen og find i romanen mindst tre eksempler på Bangs impressionistiske stil.
2. Sammenlign Bangs impressionistiske skrivestil med Monets billede Gare St. Lazare (1877)øverst på bloggen
3. Giv en introduktion til Bang og hans forfatterskab.
Det Moderne Gennembrud opstod i årene 1870-1890. Manden bag Det Moderne Gennembrud var George Brandes (1842-1927), der i 1883 udgav en bog om tidens vigtigste forfattere i Norden: Det Moderne Gennembruds Mænd. Karakteristisk for denne periode var, at forfatterne ikke skulle kommentere eller vurdere historien, men blot fortælle den. I denne periode handlede det om at være samfundskritisk, hvilket var en kontrast til romantikken. Naturalismen brød frem med stor hast, og forfattere som Herman Bang, Henrik Ipsen, J.P. Jacobsen samt August Strindberg var alle, ved hjælp af deres samfundskritiske livssyn, med til at øge den nationale politik- og samfundsdebat. Et begreb som gudsfornægtelse (ateisme), blev anvendt hyppigt blandt datidens forfattere, og denne kritik af religionen bevirkede, at rammerne for samfundets generelle virkelighedsforestilling blev flyttet betydeligt. Datidens kønsrollemønstre blev udsat for hård kritik, og kvindeundertrykkelsen blev ofte diskuteret.
Herman Bang er født den 20. april 1857 i Adserballe på Als, og han døde den 29. januar 1912 i Utah, USA. Hans forældre var sognepræst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og Thora Elisabeth Salomine Blach (1828-1871). Herman Bang var meget teater- og litteraturinteresseret, hvilket fik ham til at stoppe fra sit påbegyndte jurastudium. Hans karriere på teatret var til at begynde med ikke nogen stor succes. Derfor forsøgte han med stort held som journalist at starte på sine essays, hvor han var stærkt inspireret af franske forfattere. I forlængelse af M.A. Goldschmidts journalistik, grundlagde han en helt ny genre: den personligt konfronterende, opsøgende socialreportage. Opgaverne stillede ham ansigt til ansigt med livets realiteter, hvor han lærte at se livsforholdene i datidens samfund.
Det, der gør gruppearbejde træls er, at man bliver bedømt på nogen, som et andet medlem i gruppen har "lavet". Jeg tror, at de fleste i gruppen ville have reageret, hvis vi vidste, at dette var taget fra nettet.
Herman Bang samlede en række af sine litterære essays i to bind: Realisme og Realister (1879) og Kritiske studier (1880). Især med Realisme og Realister udviste han som journalist et enestående kritisk talent. Med dette værk introducerede Herman Bang den nye franske litteratur og gjorde opmærksom på vigtigheden i naturvidenskaben.
Skrivemåden i Herman Bangs essays, var inspireret af teatergenren, da den mindede meget om et teaters sceniske fremstilling. Denne fremstillingsform fik navn efter en samtidig fransk malestil - nemlig impressionismen. Med denne fremstillingsform hyldede Herman Bang ikke blot perioden, Det Moderne Gennembrud, gennem temaerne, men også gennem skrivestilen.
Herman Bang vidste allerede i en tidlig alder, at han var homoseksuel og ville vokse op i en verden, hvor man så homoseksualitet som en sygdom. Derfor greb han fat i en livsanskuelse, som var underbygget af videnskaben. Dette gjorde han ved at forklare, at menneskets væsen var styret af den sociale arv og samfundets påvirkninger. Herman Bangs homoseksualitet kunne være en af forklaringerne på, at han ofte kastede lys på kvindeundertrykkelse i sine tekster. Han havde nemlig en anden holdning til kvinder, end andre mænd i hans samtid.
I romanen Ved vejen kommer Herman Bangs naturalistiske livssyn til udtryk. Han mente, at mennesket var styret af drifter, og dette ser man blandt andet ved Katinka, Hr. Huus og Hr. Bai. Derudover ser man også, at arv og miljø påvirker alle personerne i romanen. Herman Bangs livssyn er en smule pessimistisk, da han sætter en masse samfundsproblemer under debat i løbet af romanen. Han kritiserer for eksempel kvinders rolle i samfundet, religionen og ægteskabet. Bang belyser sit syn på samfundet ved at danne et billede af, hvordan de forskellige kønsroller i 1800-tallet var, og han lader derefter det perfekte billede falde fra hinanden, så facaden krakelerer. På denne måde måde kommer Bang igennem med sin holdning til samfundet: at virkelighedsbilledet var skævt.
Romanen Ved vejen er skrevet i 1885, og den hører til stilperioden Det Moderne Gennembrud. Dette kan man blandt andet se, fordi romanen er realistisk, samfundskritisk og sætter problemer under debat. Ved vejen kritiserer kvinders rolle og muligheder i samfundet i 1800-tallet. Dette kommer for eksempel til udtryk i Katinka og Huus’ ulykkelige kærlighedshistorie. Katinka forelsker sig i forvalteren Hr. Huus, men pga. samfundets forventninger og Katinkas opdragelse vælger hun at leve videre i det triste ægteskab med Hr. Bai. Katinkas valg viser tydeligt, at det i 1800-tallet ikke var muligt at bryde samfundets normer og regler i Danmark. Folk valgte at leve bag en facade, i stedet for at følge deres drømme og følelser. Ægteskabet er også et af de problemer, som Herman Bang sætter under debat. Hr. Bai og Katinka lever sammen i et ægteskab uden kærlighed og lykke. De bliver sammen, fordi det er det, som samfundet forventer. Derudover tilbringer Hr. Bai kun tid med Katinka, når han vil have tilfredsstillet sine seksuelle lyster. I det 19. århundrede var de fleste kvinder undertrykt. Agnes beskriver kvindernes dårlige vilkår: ”saa mange Chancer har vi ”Kvinder” egentlig ikke; de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter paa at blive begravet ...” (s. 98, 32-35). Forskellen mellem de to køn var et af de emner, som ofte blev debatteret under Det Moderne Gennembrud. I Herman Bangs novelle, Ved vejen, ser man tydeligt forskellen mellem de to køns rettigheder, fordi mænd kunne tillade sig mere end kvinder. Det er acceptabelt, at Hr. Bai flirter med andre kvinder, da de er på markedspladsen, men det er ikke acceptabelt, at Katinka realiserer sine drømme. I romanen er religion også et af de emner, som Herman Bang sætter under debat. Folkene i den lille landsby går alle i kirke, gifter sig og får børn, fordi det er det, som kirken siger, at folk bør gøre.
Hovedbudskabet i Ved vejen kan ses som en udtrykkelse af naturalismen. Herman Bang prøver at vise, at den lille sociale verden som vi lever i, ikke kun består af kærlighed og romantik. Selvom der foregår en lille flirt i Ved vejen, så ender det ikke på den gode romantiske måde, som man ellers var vant til at se i romantikkens periode. Ud over at Herman Bang prøver at vise, hvordan verdenen i virkeligheden er, så viser han også et syn på verdenen fra flere personer. Man kan derfor sige, at hans budskab er at vise, at verdenen ikke kun bliver set på, igennem ét sæt briller. Ved vejen er som nævnt et eksempel på litterær impressionisme. Ordet impressionisme stammer fra det franske ord ”impression”, som betyder at trykke eller aftrykke, eller fra det engelske ord “impression” som betyder indtryk. Impressionismen er et udtryk for en periode, man i begyndelsen brugte inden for kunstverdenen. Det var første gang aktuelt i året 1874, hvor journalisten Louis Leroy skrev i vittighedsbladet Le Charivari med henvisning til billedet Impression, Soleil Levant, som var malet af Claude Monet i 1872. I årene 1870-1900 begyndte man også at bruge begrebet inden for litteraturens verden.
Når man skriver impressionistisk, så undlader man fx at beskrive de personlige udtryk. Man skriver ikke om personerne er gode eller onde. Forfatteren skriver, hvad fortælleren ser, og efterlader læseren til at bestemme de personlige udtryk. Herman Bang formår at bruge den impressionistiske skrivestil fuldt ud. Personerne i hans roman er udadtil bare normale mennesker, der ligner hinanden. Men hvis man som læser begynder at bevæge sig ind på det, der står mellem linjerne, finder man et mikrovers af følelser og tanker, der giver karakter til de forskellige individer. Katinka, som er gift med Bai, lever i et ulykkeligt ægteskab, hvor hendes mand ikke forstår hende. Katinka bliver forelsket i forstander Huus, men deres forhold ender ikke lykkeligt. Dette passer ind i den impressionistiske litteratur. Man kan sige at Ved vejen lægger op til en lykkelig slutning, men det ender med, at personerne bliver ulykkelige. Et andet eksempel på impressionismen finder man i første kapitel, hvor der står: "Gå, sagde præstens datter. Hun havde nogle underlige daskende gestus når hun talte; ligesom det var hendes mening stadig at slå den, som hun talte med” (s. 5, 18-21). Her giver præstens datter tegn på, at hun ikke har lyst til at tale med stationsforstander Bai. Dette kan man tolke som at hun ved, hvor et vulgært menneske Bai er. Præstens datter kan ses som at være lige så kristen som sin far, og en af de store synder indenfor kristendommen, er at være sin hustru utro, og det må være derfor præstens datter ser sådan på Bai. Hun ved altså, at han er Katinka utro, men nævner det ikke. I starten af Ved vejen bliver læseren præsenteret til et miljø fyldt med mennesker, men det læseren ikke bliver præsenteret til, er handlingen. Det er kun stemninger, og forfatteren skriver nøgternt om begivenhederne uden at tolke på dem. Denne objektive måde at skrive på er meget naturalistisk og impressionistisk.
Ved vejen er et fremragende eksempel på Herman Bangs impressionisme. Herman Bang mente, at nye livsanskuelser kræver nye udtryksformer. Det Moderne Gennembrud havde medført nye livsanskuelser, som Herman Bang prøvede at beskrive med nye impressionistiske udtryksformer. Herman Bang forsøger med sin impressionistiske skrivestil at give læseren det indtryk, at han videregiver historien uforskønnet og uforarbejdet. Han reducerer læserens alvidenhed ved hverken at vurdere eller fortolke på historien. Det er nemlig op til læseren selv at læse imellem linjerne. Historien fremstilles scenisk, og sproget består af mange replikker, som karakteriserer de forskellige karakterer. Den sceniske fremstilling gør, at historien virker mere virkelighedsnær.
Billedet Gare St. Lazare, der er malet af Claude Monet, er naturalistisk, da lys og farve er sat i fokus i billedet. Billedet er kendetegnet impressionisme, fordi den naturalistiske side er understreget ved et slags øjebliksbillede. Det vil sige, at indtrykket er momentant. Det ved vi, fordi billedet virker mere tilfældig, end at det hele er opstillet. I impressionismen lod de være med at blande og tone farverne på paletten, og de satte i stedet farverne op imod hinanden. De dannede skygger og belysning ved at lave små kommalignende enkeltstrøg. Det kan man se i billedet Gare St. Lazare, da det ikke er lange bløde strøg, men de små korte enkeltstrøg. Malerne brugte de rene farver og hvid. For at få en anderledes effekt af lyset brugte man kontrasten mellem farvernes kolde og varme egenskaber. Herman Bangs skriver, hvad fortælleren ser, og lader læseren danne sit eget indtryk. Det er det samme med billedet. Fælles for bogen og billedet er, at vi selv må bestemme, om personerne er gode eller onde.
1. Sådan skriver I: "Katinka, som er gift med Bai, lever i et ulykkeligt ægteskab, hvor hendes mand ikke forstår hende. Katinka bliver forelsket i forstander Huus, men deres forhold ender ikke lykkeligt. Dette passer ind i den impressionistiske litteratur. Man kan sige at Ved vejen lægger op til en lykkelig slutning, men det ender med, at personerne bliver ulykkelige. " - Hvilken sammenhæng er der mellem impressionisme og den ulykkelige drejning romanen tager?
2. "Hun havde nogle underlige daskende gestus når hun talte; ligesom det var hendes mening stadig at slå den, som hun talte med”. Hvilke oplysninger får vi her om Agnes?
3. "at vi selv må bestemme, om personerne er gode eller onde". Mener I så at der er frit slag, at der kan være lige så mange opfattelser af en af romanens personer som der er læsere?
3. Ja i princippet er der så mange opfattelser, da vi hver i sær danner vores eget billede af en person fra romanen. Selvfølgelig vil der være tegn, som fører os i mod en bestemt opfattelse (derfor vil nogle opfattelser også ligne hinanden lidt), men det bliver i sidste ende overladt til den enkelte læser om, hvordan den bestemte person er.
Ups nej! Det skal helst være sådan at langt de fleste læsere danner sig omtrent samme indtryk af en romanperson. I 2x er der fx ingen elever, så vidt jeg ved, der opfatter Bai som en udelukkende positiv person... Det må da tyde på at Bangs mestendels indirekte persontegning giver os mere eller mindre det samme indtryk af Bai.
På denne side kan man finde svarene på følgende spørgsmål:
SvarSletOPSAMLENDE SPØRGSMÅL:
1. Forsøg i kort form at formulere det menneske-, livs- og samfundssyn som kommer til udtryk i denne roman.
2. Hvad er Bangs hovedbudskab?
3. Hvilke problemer "sættes under debat"?
FORFATTERSKAB OG SKRIVESTIL/- TEKNIK:
1. Ved vejen er som nævnt et eksempel på litterær impressionisme. Præsentér kort impres-sionismen og find i romanen mindst tre eksempler på Bangs impressionistiske stil.
2. Sammenlign Bangs impressionistiske skrivestil med Monets billede Gare St. Lazare (1877)øverst på bloggen
3. Giv en introduktion til Bang og hans forfatterskab.
Det Moderne Gennembrud opstod i årene 1870-1890. Manden bag Det Moderne Gennembrud var George Brandes (1842-1927), der i 1883 udgav en bog om tidens vigtigste forfattere i Norden: Det Moderne Gennembruds Mænd. Karakteristisk for denne periode var, at forfatterne ikke skulle kommentere eller vurdere historien, men blot fortælle den. I denne periode handlede det om at være samfundskritisk, hvilket var en kontrast til romantikken. Naturalismen brød frem med stor hast, og forfattere som Herman Bang, Henrik Ipsen, J.P. Jacobsen samt August Strindberg var alle, ved hjælp af deres samfundskritiske livssyn, med til at øge den nationale politik- og samfundsdebat. Et begreb som gudsfornægtelse (ateisme), blev anvendt hyppigt blandt datidens forfattere, og denne kritik af religionen bevirkede, at rammerne for samfundets generelle virkelighedsforestilling blev flyttet betydeligt. Datidens kønsrollemønstre blev udsat for hård kritik, og kvindeundertrykkelsen blev ofte diskuteret.
SvarSletHerman Bang er født den 20. april 1857 i Adserballe på Als, og han døde den 29. januar 1912 i Utah, USA. Hans forældre var sognepræst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og Thora Elisabeth Salomine Blach (1828-1871). Herman Bang var meget teater- og litteraturinteresseret, hvilket fik ham til at stoppe fra sit påbegyndte jurastudium. Hans karriere på teatret var til at begynde med ikke nogen stor succes. Derfor forsøgte han med stort held som journalist at starte på sine essays, hvor han var stærkt inspireret af franske forfattere. I forlængelse af M.A. Goldschmidts journalistik, grundlagde han en helt ny genre: den personligt konfronterende, opsøgende socialreportage. Opgaverne stillede ham ansigt til ansigt med livets realiteter, hvor han lærte at se livsforholdene i datidens samfund.
ØV, hvor plat - det har I ikke selv forfattet, men fundet på studieportalen! (http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Ved-vejen-7658.aspx?paperpage=2)
SletDet, der gør gruppearbejde træls er, at man bliver bedømt på nogen, som et andet medlem i gruppen har "lavet".
SletJeg tror, at de fleste i gruppen ville have reageret, hvis vi vidste, at dette var taget fra nettet.
Hvorfor kom der en så voldsom kontrast i skrivestilen? Hvilke årsager lå bag, ud over Brandes?
SletVar romantikken og det moderne gennembrud anderledes på andre måder, end samfundskritikken?
Herman Bang samlede en række af sine litterære essays i to bind: Realisme og Realister (1879) og Kritiske studier (1880). Især med Realisme og Realister udviste han som journalist et enestående kritisk talent. Med dette værk introducerede Herman Bang den nye franske litteratur og gjorde opmærksom på vigtigheden i naturvidenskaben.
SvarSletSkrivemåden i Herman Bangs essays, var inspireret af teatergenren, da den mindede meget om et teaters sceniske fremstilling. Denne fremstillingsform fik navn efter en samtidig fransk malestil - nemlig impressionismen. Med denne fremstillingsform hyldede Herman Bang ikke blot perioden, Det Moderne Gennembrud, gennem temaerne, men også gennem skrivestilen.
Herman Bang vidste allerede i en tidlig alder, at han var homoseksuel og ville vokse op i en verden, hvor man så homoseksualitet som en sygdom. Derfor greb han fat i en livsanskuelse, som var underbygget af videnskaben. Dette gjorde han ved at forklare, at menneskets væsen var styret af den sociale arv og samfundets påvirkninger. Herman Bangs homoseksualitet kunne være en af forklaringerne på, at han ofte kastede lys på kvindeundertrykkelse i sine tekster. Han havde nemlig en anden holdning til kvinder, end andre mænd i hans samtid.
I romanen Ved vejen kommer Herman Bangs naturalistiske livssyn til udtryk. Han mente, at mennesket var styret af drifter, og dette ser man blandt andet ved Katinka, Hr. Huus og Hr. Bai. Derudover ser man også, at arv og miljø påvirker alle personerne i romanen. Herman Bangs livssyn er en smule pessimistisk, da han sætter en masse samfundsproblemer under debat i løbet af romanen. Han kritiserer for eksempel kvinders rolle i samfundet, religionen og ægteskabet. Bang belyser sit syn på samfundet ved at danne et billede af, hvordan de forskellige kønsroller i 1800-tallet var, og han lader derefter det perfekte billede falde fra hinanden, så facaden krakelerer. På denne måde måde kommer Bang igennem med sin holdning til samfundet: at virkelighedsbilledet var skævt.
SvarSletRomanen Ved vejen er skrevet i 1885, og den hører til stilperioden Det Moderne Gennembrud. Dette kan man blandt andet se, fordi romanen er realistisk, samfundskritisk og sætter problemer under debat. Ved vejen kritiserer kvinders rolle og muligheder i samfundet i 1800-tallet. Dette kommer for eksempel til udtryk i Katinka og Huus’ ulykkelige kærlighedshistorie. Katinka forelsker sig i forvalteren Hr. Huus, men pga. samfundets forventninger og Katinkas opdragelse vælger hun at leve videre i det triste ægteskab med Hr. Bai. Katinkas valg viser tydeligt, at det i 1800-tallet ikke var muligt at bryde samfundets normer og regler i Danmark. Folk valgte at leve bag en facade, i stedet for at følge deres drømme og følelser.
Ægteskabet er også et af de problemer, som Herman Bang sætter under debat. Hr. Bai og Katinka lever sammen i et ægteskab uden kærlighed og lykke. De bliver sammen, fordi det er det, som samfundet forventer. Derudover tilbringer Hr. Bai kun tid med Katinka, når han vil have tilfredsstillet sine seksuelle lyster. I det 19. århundrede var de fleste kvinder undertrykt. Agnes beskriver kvindernes dårlige vilkår: ”saa mange Chancer har vi ”Kvinder” egentlig ikke; de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter paa at blive begravet ...” (s. 98, 32-35).
Forskellen mellem de to køn var et af de emner, som ofte blev debatteret under Det Moderne Gennembrud. I Herman Bangs novelle, Ved vejen, ser man tydeligt forskellen mellem de to køns rettigheder, fordi mænd kunne tillade sig mere end kvinder. Det er acceptabelt, at Hr. Bai flirter med andre kvinder, da de er på markedspladsen, men det er ikke acceptabelt, at Katinka realiserer sine drømme. I romanen er religion også et af de emner, som Herman Bang sætter under debat. Folkene i den lille landsby går alle i kirke, gifter sig og får børn, fordi det er det, som kirken siger, at folk bør gøre.
Hvilke personer syntes i er specielt påvirket af den sociale arv, og det miljø historien foregår i?
SletEr det kun Katinka der ikke realiserer sine drømme i Ved Vejen, eller ses det også blandt andre af personerne?
Hovedbudskabet i Ved vejen kan ses som en udtrykkelse af naturalismen. Herman Bang prøver at vise, at den lille sociale verden som vi lever i, ikke kun består af kærlighed og romantik. Selvom der foregår en lille flirt i Ved vejen, så ender det ikke på den gode romantiske måde, som man ellers var vant til at se i romantikkens periode. Ud over at Herman Bang prøver at vise, hvordan verdenen i virkeligheden er, så viser han også et syn på verdenen fra flere personer. Man kan derfor sige, at hans budskab er at vise, at verdenen ikke kun bliver set på, igennem ét sæt briller.
SvarSletVed vejen er som nævnt et eksempel på litterær impressionisme. Ordet impressionisme stammer fra det franske ord ”impression”, som betyder at trykke eller aftrykke, eller fra det engelske ord “impression” som betyder indtryk. Impressionismen er et udtryk for en periode, man i begyndelsen brugte inden for kunstverdenen. Det var første gang aktuelt i året 1874, hvor journalisten Louis Leroy skrev i vittighedsbladet Le Charivari med henvisning til billedet Impression, Soleil Levant, som var malet af Claude Monet i 1872. I årene 1870-1900 begyndte man også at bruge begrebet inden for litteraturens verden.
Om ordet 'impressionisme': også på franske er ordets gængse betydning 'indtryk'; 'tryk' eller 'aftryk' er afledte betydninger.
SletNår man skriver impressionistisk, så undlader man fx at beskrive de personlige udtryk. Man skriver ikke om personerne er gode eller onde. Forfatteren skriver, hvad fortælleren ser, og efterlader læseren til at bestemme de personlige udtryk. Herman Bang formår at bruge den impressionistiske skrivestil fuldt ud. Personerne i hans roman er udadtil bare normale mennesker, der ligner hinanden. Men hvis man som læser begynder at bevæge sig ind på det, der står mellem linjerne, finder man et mikrovers af følelser og tanker, der giver karakter til de forskellige individer. Katinka, som er gift med Bai, lever i et ulykkeligt ægteskab, hvor hendes mand ikke forstår hende. Katinka bliver forelsket i forstander Huus, men deres forhold ender ikke lykkeligt. Dette passer ind i den impressionistiske litteratur. Man kan sige at Ved vejen lægger op til en lykkelig slutning, men det ender med, at personerne bliver ulykkelige.
SvarSletEt andet eksempel på impressionismen finder man i første kapitel, hvor der står: "Gå, sagde præstens datter. Hun havde nogle underlige daskende gestus når hun talte; ligesom det var hendes mening stadig at slå den, som hun talte med” (s. 5, 18-21). Her giver præstens datter tegn på, at hun ikke har lyst til at tale med stationsforstander Bai. Dette kan man tolke som at hun ved, hvor et vulgært menneske Bai er. Præstens datter kan ses som at være lige så kristen som sin far, og en af de store synder indenfor kristendommen, er at være sin hustru utro, og det må være derfor præstens datter ser sådan på Bai. Hun ved altså, at han er Katinka utro, men nævner det ikke.
I starten af Ved vejen bliver læseren præsenteret til et miljø fyldt med mennesker, men det læseren ikke bliver præsenteret til, er handlingen. Det er kun stemninger, og forfatteren skriver nøgternt om begivenhederne uden at tolke på dem. Denne objektive måde at skrive på er meget naturalistisk og impressionistisk.
Ved vejen er et fremragende eksempel på Herman Bangs impressionisme. Herman Bang mente, at nye livsanskuelser kræver nye udtryksformer. Det Moderne Gennembrud havde medført nye livsanskuelser, som Herman Bang prøvede at beskrive med nye impressionistiske udtryksformer. Herman Bang forsøger med sin impressionistiske skrivestil at give læseren det indtryk, at han videregiver historien uforskønnet og uforarbejdet. Han reducerer læserens alvidenhed ved hverken at vurdere eller fortolke på historien. Det er nemlig op til læseren selv at læse imellem linjerne. Historien fremstilles scenisk, og sproget består af mange replikker, som karakteriserer de forskellige karakterer. Den sceniske fremstilling gør, at historien virker mere virkelighedsnær.
Billedet Gare St. Lazare, der er malet af Claude Monet, er naturalistisk, da lys og farve er sat i fokus i billedet. Billedet er kendetegnet impressionisme, fordi den naturalistiske side er understreget ved et slags øjebliksbillede. Det vil sige, at indtrykket er momentant. Det ved vi, fordi billedet virker mere tilfældig, end at det hele er opstillet. I impressionismen lod de være med at blande og tone farverne på paletten, og de satte i stedet farverne op imod hinanden. De dannede skygger og belysning ved at lave små kommalignende enkeltstrøg. Det kan man se i billedet Gare St. Lazare, da det ikke er lange bløde strøg, men de små korte enkeltstrøg. Malerne brugte de rene farver og hvid. For at få en anderledes effekt af lyset brugte man kontrasten mellem farvernes kolde og varme egenskaber. Herman Bangs skriver, hvad fortælleren ser, og lader læseren danne sit eget indtryk. Det er det samme med billedet. Fælles for bogen og billedet er, at vi selv må bestemme, om personerne er gode eller onde.
1. Sådan skriver I: "Katinka, som er gift med Bai, lever i et ulykkeligt ægteskab, hvor hendes mand ikke forstår hende. Katinka bliver forelsket i forstander Huus, men deres forhold ender ikke lykkeligt. Dette passer ind i den impressionistiske litteratur. Man kan sige at Ved vejen lægger op til en lykkelig slutning, men det ender med, at personerne bliver ulykkelige. " - Hvilken sammenhæng er der mellem impressionisme og den ulykkelige drejning romanen tager?
SvarSlet2. "Hun havde nogle underlige daskende gestus når hun talte; ligesom det var hendes mening stadig at slå den, som hun talte med”. Hvilke oplysninger får vi her om Agnes?
3. "at vi selv må bestemme, om personerne er gode eller onde". Mener I så at der er frit slag, at der kan være lige så mange opfattelser af en af romanens personer som der er læsere?
3.
SletJa i princippet er der så mange opfattelser, da vi hver i sær danner vores eget billede af en person fra romanen. Selvfølgelig vil der være tegn, som fører os i mod en bestemt opfattelse (derfor vil nogle opfattelser også ligne hinanden lidt), men det bliver i sidste ende overladt til den enkelte læser om, hvordan den bestemte person er.
Ups nej! Det skal helst være sådan at langt de fleste læsere danner sig omtrent samme indtryk af en romanperson.
SletI 2x er der fx ingen elever, så vidt jeg ved, der opfatter Bai som en udelukkende positiv person... Det må da tyde på at Bangs mestendels indirekte persontegning giver os mere eller mindre det samme indtryk af Bai.
Hvilke franske forfattere blev Herman Bang inspireret af, da han startede med at skrive essays og hvorfor lige dem?
SvarSletHvordan ses det at Katinka og Bai har et ulykkeligt ægteskab (eksempler fra bogen)?
Hej
SvarSletNogle der kan fortælle mig noget om fortælleren i "Ved Vejen" i forhold til narratologiens fokaliseringsbegreb?