lørdag den 13. april 2013

IV. Kapitel 5-7

18 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Kapitel 5:
    I dette kapitel er Katinka hjemme i sit barndomsmiljø.
    Karakteriser de kvinder hun møder igen, deres livssituation og fremtidsperspektiver. Hvad er forskelligt og hvad er fælles for dem, og hvilken betydning har deres skæbne for Katinka?

    Den første Katinka møder i dette kapitel, er hendes svigerinde. Hun er hjælpeløs og har fået mange børn i hendes, hvilket har resulteret i, at hun går i hendes egen verden. Det virker meget kaotisk i hendes hjem - meget ustruktureret. Der mangler gardiner, og maden kommer ikke på bordet i ordentlig tid. Der er heller ikke styr på børnene, de farer rundt og slår sig hele tiden. Katinka hjælper hende, så hun kan slappe af, hvilket får Katinka til at føle sig værdsat. Det er Svigerinden, der står for det hele i huset. Katinkas bror, Kartoffelhandler Kristoffer overlader alt til hende.

    Den anden hun møder er Thora. Thora er en af Katinkas gamle veninder, som altid har været populær. Thora har et pensionat, hvor de kan tjene lidt ekstra penge, da hendes mand tjener nok til at forsørge dem. Thora har fire børn, så hun er begyndt at se rimelig hærget ud. Hun har fået et besværligt liv, i forhold til det hun levede før, hvor hun var den smukke unge kvinde, som ikke skulle lave så meget. Nu er hun den travle hårdt arbejdende husmor.
    Det er et fattigt miljø: ”Stuen var for stor til møblerne…  Det var pragtmøblerne.”(kap. 5, side 87, nederst)

    Den tredje kvinde Katinka møder, er Frøkenen, en ældre dame.(side 91) Hun er en dejlig gammel dame, der snakker om alt mellem himmel og jord. Hun var samlingssted for alle de unge kvinder i byen.
    Hun kan godt lide Hr. Huus og hans familie. Hun hedder Frøkenen, fordi hun aldrig har været gift, men hun har en kat til at holde sig med selskab.

    Katinkas tanker:
    Svigerinden: Katinka følte sig nyttig, da hun var henne og besøge svigerinden, fordi hun havde brug for hjælp. Katinka er glad for, at hun ikke er i samme situation som hendes svigerinde. Katinka er glad for, at hun ikke er en ”fødemaskine”, som hendes svigerinde, fordi Svigerinden har det så kaotisk og er meget hjælpeløs.

    Thora: Katinka ser mange ligheder mellem Svigerinden og Thora, de er begge meget slidte pga. deres børn.”Ak, du - vi er her jo alle for forplantningen.”(side 90). Katinka mener, at Thora har ændret sig. ”Hvor hun god havde fået nogle urolige øjne.”(side 88)
    Katinka lægger mærke til, at Thora har meget slidt og for småt tøj på. (Side 87, midten) Hvilket viser Thoras penge situation.

    Frøkenen: Katinka vil gerne hører andre snakke om Hr. Huus, og hun vil gerne vide mere om ham.
    Katinka er glad for, at hører Frøkenen snakke om Hr. Huus. Hun er glad for at få lettet hjertet og for at kunne fortælle om hende og hr. Huus, uden at det har nogle konsekvenser. Efter at have snakket om Hr. Huus, vokser Katinkas længsel til Hr. Huus, og hun er nødt til at forlade Frøkenen.

    Sammenligning:
    Alle kvinderne er blevet gamle. Frøkenen er blevet gammel af alder, mens de to andre er blevet gamle af deres børn, børnene har gjort dem slidte og drænet deres energi.
    Der er ingen af kvinderne, der befinder sig i deres ideelle situation. Der er ingen, der er lykkelige. Frøkenen er gammel og ensom, svigerinden er hjælpeløs og hele tiden gravid. Thora er stresset og ikke tilfreds med hendes pengesituation. Hun er ikke tilfreds med at have pensionærer boende for at få det hele til at løbe rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Hvad kan baggrunden for de fire kvinders forskellige tilværelser være?

      Slet
  8. Hvad er det centrale indhold i Katinkas og Agnes' samtale om kvindens vilkår?
    Hvilken sammenhæng er der mellem Agnes' udsagn og de kvindeskæbner vi møder i bogen?
    Centrale indhold i samtalen: Agnes mener, at kvinders eneste mål med livet er at blive gift. ”De første fem og tyve år af vor tilværelse danser vi rundt og venter på at blive gift - og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter på at blive begravet.”
    Agnes tænker, at der ikke er så meget ved kvinders liv, fordi de bare skal leve deres liv gennem mændenes.
    Kvindeskæbner:
    Ida-Yngst er ved at blive forlovet. Katinka er gift, men er ikke tilfreds med hendes liv. Præstefruen lever i skyggen af hendes mand, hvilket passer godt på Agnes udtalelse. Hun er nemlig ikke andet end ”præstefruen”. Man kan sige at Agnes udtalelse passer mere eller mindre på alle kvinderne i bogen.
    3. Giv en karakteristik af forholdet mellem Louise-ældst og hendes forlovede.
    Hvilke forskelle og ligheder er der mellem dette forhold og de øvrige forhold mellem mænd og kvinder, vi har mødt i bogen?
    Ida-Yngst og hendes forlovede har det rigtig godt sammen. De er så tæt sammen, at de har deres eget sprog. Når de er til fest, sidder de altid og hænger indtil en af dem siger, noget på deres hemmelige sprog, hvorefter de smutter ud i haven for at være alene.
    I modsætning til de andre forhold i bogen, er Ida-Yngst og hendes forlovede stadig forelsket. De har stadig ”gløden” og skal hele tiden være sammen. ”Ida-Yngst og det lille mandfolk gav hende svogerkys og kildede hende bag dørene.”(side 99)
    Grunden til at mange af de andre par ikke fungerer så godt kan være, at deres børn er kommet i vejen for dem. Som for eksempel Katinkas svigerinde. En anden grund kan også være at Ida-Yngst og hendes forlovede har forlovet sig af lyst. I modsætning til nogle af de andre par, som måske er blevet tvunget eller har giftet sig af pligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Spørgsmål fra gruppe 1: Hvad kan grunden være til, at Ida-Yngst er den eneste tilbageværende stadig forelskede kvinde?

      Slet
  9. Kapitel 6

    Hvad er baggrunden for Katinkas fornyede interesse for det at være husmor?
    Katinka får fornyet hendes interesse for at være husmor, fordi det er Bais fødselsdag. Hun vil derfor gerne veje op for, at hun ikke har været en god husmor, og hun føler måske, at hun har haft det let i forhold til hendes gamle veninder, der har det meget svært. Katinka er også blevet syg, og derfor har hun ligget meget i sengen uden at kunne gøre noget, og hun føler derfor, at hun har svigtet Bai, da hun ikke har kunnet varetage sine pligter. ”Det var Bais fødselsdag. Katinka vilde, han skulde have sit Parti. Han havde talt om det længe: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede – saa vilde de slet ikke mærke, at hun var syg…” (s. 108)

    Forklar hvorfor Katinka græder da krokonen fortæller om Bai.
    Katinka finder ud af, at Bai har været sammen med gæstestuepigen fra kroen. Katinka bliver glad, fordi det retfærdiggør, at hun har haft følelser for Huus, og fordi hun finder ud af at, både hun og Bai har det dårligt i deres ægteskab. Hun græder derfor af lettelse og ikke af sorg, da hun på en måde har fået fjernet en byrde fra sine skuldre; hun behøver ikke længere bekymre sig om, om hun har været en dårlig kone og en dårlig husmor, fordi hun har været syg og fordi hende og Bai ikke har kunnet få nogle børn, da han har retfærdiggjort dette ved at have en affære. ”Hun blev ved at græde, lydløst og lykkeligt” (s. 114). Man kan sige, at hun får bekræftet det, som hun måske hele tiden har vidst; at hendes og Bais forhold er et venskab og ikke et kærlighedsforhold.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1. Har I overvejet om den megen madlavning er en erstatning for noget andet?

      Slet
  10. Afslutningsscenen (fra “En uges tid efter kom Agnes hjem.”):
    Lav en grundig fortolkning og analyse af scenen, herunder de symboler som Bang anvender
    I den afsluttende scene er Katinka blevet meget syg. Hun virker meget fraværende, og når hun snakker med Agnes, er det korte sætninger, der kommer uden kontekst; ”Katinka tog om hendes hoved og bøjede sig lidt frem: - nu bliver i to jo lykkelige sagde hun.” (s. 121). Katinka virker meget afklaret med, at hun skal dø, og hun har planlagt hvordan hendes begravelse skal være; hun vil ikke have at der bliver sagt noget, der skal bedes og så vil hun gerne have, at bryllupssalmen bliver spillet.
    Bai virker, som om han har givet op, og han er fuldstændig hjælpeløs, da Katinka ligger døende i sengen; ”Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene arm. Men han slap den igen. – Jeg kan ikke, sagde han og gik med Hænderne for ansigtet.” (s. 124). Agnes derimod gør alt, hvad hun kan for at hjælpe Katinka, selvom hun også selv er knust af sorg.
    Den afsluttende scene er meget voldsom, og afsnittet, hvor Katinka dør er beskrevet med mange detaljer, hvilket får det til at virke meget makabert og realistisk; ”Katinka sank tilbage – der faldt blaahvidt Skum ud over de aabnede Læber gennem de sammenbidte tænder.” (s. 123).
    Et af de steder, hvor Bang bruger symboler er på side 121, hvor Katinka siger, at hun gerne vil have sunget bryllupssalmen til sin begravelse. Dette er et symbol for, at når hun dør, så bliver hun befriet for sit ægteskab med Bai, og så kan hun gifte sig med den hun har lyst til (Huus). Bryllupssalmen kan også repræsentere alt det, som Katinka ikke har opnået; hun har ikke fået det lykkelige ægteskab, hun har drømt om, og hun har været hemmeligt forelsket i Huus.
    Bagefter at hun siger, at hun gerne vil have bryllupssalmen spillet ved sin begravelse, siger hun til Agnes; ”Nu bli’r i to jo lykkelige” (s. 121). Hermed siger hun til Agnes, at nu kan hende og Andersen få al den lykke, som hun ikke selv havde. Når det ikke er lykkedes for Katinka, at få et lykkeligt ægteskab, så skal Agnes have det.
    Et andet sted der bliver brugt symboler, er på side 125, hvor Katinka siger; ”-Se solen, sagde hun: se Solen over Bjergene. Hun løftede armene, de faldt ned igen, og gled ned ad tæppet.”. Dette symboliserer, at Katinka er kommet et bedre sted hen, efter hun er død, da man kan sige, at hun ser lyset. Det, at hun løfter armene viser, at hun gerne vil af sted, og hen mod solen og bjergene.
    I slutningen af kapitlet nævnes ”den indiskrete”. Dette kunne være Huus, som er vendt tilbage for at se Katinka, og måske tage hende med. Da han finder ud af, at hun er død, stiger han på toget igen, da det var Katinka han kom for at se.
    Med afslutningsscenen viser Bang, at Katinka har haft et dårligt ægteskab, og at hun gerne ville have været gift med en anden, da hun nævner bryllupssalmen. Ud over dette viser afslutningsscenen også, at selvom man har haft et dårligt liv, så bliver alting bedre, når man dør. I afslutningsscenen sammenligner Bang Agnes og Bai. Agnes er handlekraftig, mens Bai ikke kan gøre noget, og er helt hjælpeløs. Selvom Bai fremstår, som en stor og stærk mand, så er han afhængig af, at der er en kvinde, som kan gøre tingene for ham. Det er derfor kvinderne, der bliver nødsaget til at gøre alt arbejdet. Bang han viser derfor de forskelle, der var mellem mænd og kvinder. Kvinderne blev anset, som det svage køn, men her er kvinderne de stærke, da det er Agnes der tager ansvar, og forsøger at hjælpe så godt som muligt, og det er Bai, som går hjælpeløst rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et par korrektioner:
      1. "Se Solen over bjergene" refererer til det panorama fra Sorrento som Katinka så på markedet sammen med Huus - det er altså Huus der er i hendes tanker lige inden hendes død.
      2. "Den indiskrete" er tilnavnet på en jernbanefunktionær der af og til taler med Bai, når toget holder på stationen

      Slet
    2. Hvordan det kan være at Katinka er så afklaret med, at hun skal dø?

      Slet
  11. Kapitel 7

    Hvilken funktion har dette kapitel?

    Kapitlet er en afrunding på bogen, som finder sted efter Katinkas død. I dette kapitel kan man se de andre karakteres forhold til Katinka, og hvordan de reagerer ved hendes begravelse. Det tydeliggøres eksempelvis hvordan Katinka og Bai ikke rigtig har elsket hinanden, da Bai blot 12 dage efter hendes begravelse, rejser til København med hans ven Hr. Kiær. Dette gør han for at komme i bedre humør sammen med hans venner. Han kommer også meget hurtigt i godt humør og glemmer alt om Katinka, ”De lo og snakkede. Kiær var glad. ”Nu kender man dig igen”, sagde han”( s. 134).
    Da Bai kommer tilbage fra København, bliver han konstant vartet op af Louise-Ældst og frøken Jensen. Dette skyldes at de begge er ugifte, og da Bai for nyligt er blevet ledig, ønsker de at ”charmere sig ind på ham”. Man kan derfor sige at dette kapitels funktion, er at vise, at livet går videre. Trods Katinkas død, rejser Bai til København for at blive muntret op, og da han kommer hjem, viser han stor opmærksomhed overfor Louise-Ældst. Katinka er et afsluttet kapitel og nu skal Bai blot videre i livet. Dette er et meget negativt livssyn, da det viser, at forhold, følelser og kærlighed er ubetydelige. Dette viser også at bogen er naturalistisk, da Bai bliver styret af hans lyster. Han tager til København for at købe en gravsten til Katinka, men også fordi han har lyst til at drikke og hygge sig med hans venner. Måske også fordi at han allerede søger en kvinde til at stille hans lyster. Man kan placere Bai i Maslows behovspyramide. Her ses det at Bai ikke når længere end det tredje trin, hvilket også er meget naturalistisk, da Bai kun opfylder sine basale behov.

    Maslows behovspyramide:
    http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Maslows_Behovspyramide.svg

    SvarSlet
  12. Spørgsmål fra gruppe 1: Hvad viser det om Tinkas og Hr. Bais forhold, at han så hurtigt kommer videre med livet efter hendes død?

    SvarSlet