Under forberedelserne til markedsturen, ”blomstrer” Katinka op og udtrykker indirekte sin kærlighed til Huus. Eksempler på dette ses da de sidder i haven under det blomstrende kirsebærtræ1. Da de sidder under kirsebærtræet bliver Katinka forvandlet fra den der lytter, som hun har gjort med Agnes Linde, til den der fortæller. Det at hun stoler nok på Huus til at åbne sig for ham og fortælle ham om hvordan hun har det inden i, viser indirekte at hun nære stærke følelser for ham, da det ikke er noget hun kan med andre, end ikke sin egen mand. Da hun taler, antyder hun over for Huus, at hun var lykkeligere før hun blev gift, som et indirekte ”råb om hjælp” til Huus. Da Katinka skal forberede maden til markedsturen, viser hun endnu engang sin kærlighed til Huus2. Hun tager selv ud og handler ind og er entusiastisk omkring at gøre det og gøre noget ekstra ud af at lave noget ordentligt og god mad. Senere bager hun også en pundkage, som hun gør meget ud af kun er til Huus. Her kan vi se ordsproget ”Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave”, komme til sin ret.
Har I gjort jer nogle tanker om, hvordan en gift kvindes kærlighed til en anden mand (som Katinkas kærlighed til Huus) ville blive betragtet i datidens samfund?
Det hele starter, hvor Katinka og Huus taler sammen, og de finder ud af, at de glæder sig over de samme ting. Da Katinka finder ud af, at Huus har været forlovet, kan man så småt se en begyndelse på den bevidste kærlighed gennem kærtegningerne på Huus’ hånd. De sidder og taler om fortiden, hvilket er et fremskridt1. Senere giver Katinka Huus et honningkagehjerte, og da det begynder at regne, tager hun Huus’ arm og ikke Bais, da de løber hen til panoramaet.2
Katinka og Huus er dog stadig lidt tilbageholdende, Katinka føler sig som en nyfødt, da hun sidder alene i stilheden med Huus. For at bryde denne stilhed spørger Katinka Huus, om det er Italien, for at snakke om hverdags ting, som gør stilheden knap så pinlig.
Katinka og Huus’ forhold ænder sig betydeligt til det bevidste, efter de har danset3 sammen, og Huus har kysset Katinkas hånd 3 gange i døren4. Katinkas hjerte banker, når hun taler om Huus,5 og hun føler en længsel efter ham6. Når de ses offentligt til fest, bliver de generte og det eneste Katinka ser er Huus7.
Deres forhold har udviklet sig til det bevidste, da de er alene i lysthuset. Huus kysser først Katinkas hænder, mens han ligger for hendes fødder. Han fortæller hende også, at det er sidste gang de ses, inden han rejser. Katinka beder ham kysse hende, og det gør han så8.
Karakteristik af markedet Markedet er et omrejsende marked/cirkus, hvor man kan finde telte med sære og mærkværdige mennesker, boder hvor man kan købe slik og kager, telte hvor man kan få lidt at drikke og dansepavilloner. De reagerer forskelligt på de forskellige forlystelser, Katinka bryder sig ikke om at se sådan noget som den kvinde der leger med slanger, mens hun nyder at se de skønne landskaber i panoramaet, hvorimod Bai finder panoramaet kedeligt og synes at det andet er sjovt. Huus har det ligesom Katinka. Huus Gider heller ikke se efter piger, men det vil Bai gerne.
Der synliggøres to former for kærlighed/seksualitet i markedsscenen. Den ene er en fysisk mens den anden er mere sjælelig. Bai viser stor interesse for den fysiske del, da han kigger efter dansende og muligvis de damer der er lidt udfordrende klædt. Derimod er den kærlighed der skildres mellem Huus og Katinka mere sjælelig. De taler sammen og går sammen og de danser også sammen, men på en anden måde. Huus fører mere elegant i dansen, der på den måde når til Katinkas sjæl, hvorimod Bai, gør det uden følelse.
Igennem hele bogen er det tydeligt at Huus og Bai har deres forskelligheder. Dette ses tydeligt dette kapitel. En af de centrale modsætninger mellem de to, er deres adfærd og forhold til kvinder. ”Ser De der, Huss: der har De et ægteskabet, min fa’er, sagde han. Sådan er et og ikke anderledes.” Her pakker Katinka mens Bai og Huus er ude og gå tur. Altså hjælper Bai ikke med det praktiske og de huslige pligter. Selvom dette nok er meget normalt på denne tid, er Huus anderledes. ”Man må strække benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et træ. Huus hjalp til med udpakningen” (jf. s.58. ll.5-6) Her ses modsætningerne imellem de to også tydeligt. Bai hjælper ikke med at pakke ud, men det gør Huus. Nogle andre situationer der skildrer forskellen mellem de to, er hændelserne i panoramaet og på kirkegården. Hvis vi starter med hændelsen panoramaet. I panoramaet sidder Katinka og Huus og drømmer sig til Italiens sol og varme. Her ses det at Huus er noget mere sensitiv og følsom end Bai, da Bai aldrig kunne finde på at drømme sig væk på samme måde. ”Hun blev ved med at se ind. Huus så’ i gluggen ved siden af det samme billede. -Har De været der? -Ja - to måneder. -At sejle der, sagde Katinka. -Ja til Sorronto. -Sorronto. Katinka gentog det fremmede navn sagte og dvælende.”(Jf. s.69. ll. 8-15). På vej hjem fra markedet, går de igennem kirkegården. Her finder Bai nogle mennesker der ligger ’hygger’. Bai jager dem væk i raseri over, at der er nogen, der kan finde på sådan noget. Sandheden er dog, at han ikke er bedre selv. På markedet har han selv kigget efter damer med korte skørter. Dette gør Huus rasende: ”Man ka’, fanden ta’e mig, ikke engang være i fred på bænkene… Huus kunne have slået ham.” (jf. s. 75. ll. 24-26) Efter disse iagttagelser ses hovedmodsætningen mellem Bai og Huus soleklart. Deres adfærd overfor kvinder. Bai ser kvinder som noget fysisk, som han har kontrol over, hvorimod Huus ser kvinder, som noget sensitivt og følsomt, og derfor behandler dem også således.
Bang behandler et tema som kærlighed i scenerne med Katinka og Huus, hvor deres kærlighed udvikles gennem forskellige episoder, hvor deres forhold ændrer sig fra det ubevidste til det bevidste.
I optakten til hvor Katinka møder Huus i lysthuset, sidder hun og snakker med fru Linde, Katinka har meget ondt i hjertet, fordi hun tænker på hende og Huus, og derfor hører hun knap hvad hun selv siger til fru Linde. Katinka går gennem gården og ud på plænen, hvor de andre leger enke. Hun har ikke set Huus i tre dage, og han ser meget sørgmodig ud, derfor smiler hun kort til ham, men ellers går hun og kigger ned i jorden, uden at sige noget. Agnes fortæller om, hvordan Katinka ikke havde ladet de andre få kaffe forleden, fordi Huus ikke var dukket op. Katinka lader Agnes snakke, fordi hun føler at det fortæller Huus, hvordan hun har ventet ham. Efter de alle har spist, går de ud i haven igen, for at lege skjul. Katinka gemmer sig i lysthuset, men døren bliver åbnet og lukket, og ind kommer Huus. Huus skynder sig hen, og kysser Katinkas hænder. De græder begge fordi de har savnet hinanden, men Katinka siger også at de bliver nødt til at skilles fra hinanden, og at det er den eneste udvej. Kantinka skal til at gå, men vender sig så om og siger, at Huus skal kysse hende. Huus kysser Katinka, imens han hvisker hendes navn.
Katinka og Huus reagerer som de gør, fordi de ikke har set hinanden i 3 dage. De ved at deres forhold ikke kan blive ved, fordi Katinka er gift med Hr Bai, og derfor er de begge meget ulykkelige. Katinka kan meget bedre lide Huus end hun kan lide Bai, dette kan hun fordi Huus har en masse følsomme, sider som Bai ikke har. Katinka vælger at hende og Huus ikke kan være sammen, fordi hun ikke føler hun kan tillade sig at skille fra Bai. Dette er fordi hun forsøger sig på, at følge samfundets normer, idet hun er flyttet direkte fra sin moder og ind i et ægteskab. Derfor er det utænkeligt, at hun skulle lade sig skille efter utroskab.
2. Giv en karakteristik af sangene, deres indhold og det livssyn, der kommer til udtryk. Hvorledes kan sangene læses symbolsk i relation til den forudgående lysthusscene?
Sang, s. 82, 35-39 Fagre Ord Skabe kort min Glæde Fagre Ord Volde tit vi græde, Fagre Ord
I bogen er dette korte stykke sang et omkvæd. ”Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Runer over Spange. Alle de unge piger faldt ind i omkvædet”1 Sangen bliver starten af Frøken Emma, og senere falder andre fra forsamlingen ind. Den bliver sunget i scenen, hvor de er samlet i en have hen af aftenen. Dette er lige efter at Katinka og Huus har kysset i lysthuset. Teksten er meget simpel, ord kan både skabe glæde og sorg. I teksten står det som om at ord tiere skaber sorg ”Volde tit vi græde”, end de skaber glæde ”Skabe kort min Glæde”. Det kan i overført betydning mene at positive ord og ros skaber en kort glæde, men at det er kritik, negativitet og sorg, som vi husker og tager med os. Sådan var det i bogens samtid og sådan vil vi mene at det også i dag. Huus og Katinka elsker hinanden, men da de ikke kan få hinanden, bliver en ellers fantastisk ting, til noget forfærdeligt og ulykkeligt
Sang, s. 83, 15-22: Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna - Kommer Piger: græder over Stakkels Marianna ---- Slangen sig om Hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede, Stakkels Marianna …
Denne sang bliver sunget kort efter første sang. De sidder alle sammen samlet, og Katinka tænker på Huus. Vi kan forestille os at sangen er en varsel om Katinkas skæbne. I sangen er Marianna død. ”Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna”, og der er nogle piger som sørger over Marianna. ”Slangen sig om hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede” kan tolkes som at Marianna har været syg om hjertet, og derfor ikke har kunnet finde nogen fred eller grund til at leve. Dette passer godt på Katinka, da hun er i dyb sorg over at hendes eneste ene, Huus, skal forlade hende, og hun kan ikke tage med ham. Sidst i bogen ender det også med at Katinka dør af Tuberkulose, som blusser frem efter at Huus er rejst. Efter sangen er sunget rejser Katinka sig op, og tager hjem. Det hele er nok blevet for meget for hende, og sangene hjælper ikke ligefrem på humøret.
Begge sange er præget af en meget trist stemning, og handler henholdsvis om sorg, kort glæde, død og en smule ulykkelig kærlighed. At begge sange er præget af en trist stemning, passer godt til hele bogen, men især lige præcis til denne del af bogen. Katinka har endelig erklære sin kærlighed til Huus og han til hende. Men Huus skal rejse, og Katinka er en gift kvinde, så de er begge i sorg over ikke at kunne få hinanden.
1. I skriver: ”Det hele starter, hvor Katinka og Huus taler sammen, og de finder ud af, at de glæder sig over de samme ting”. Hvilke ting er det, de glæder sig over?
2. Hvad mener I med sætningen: ”Katinka lader Agnes snakke, fordi hun føler at det fortæller Huus, hvordan hun har ventet ham.”?
P.s. Det er en rigtig god besvarelse af opgaven I har lavet, og man får en god forståelse af kapital 3-4 efter at have læst jeres arbejde :)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletUnder forberedelserne til markedsturen, ”blomstrer” Katinka op og udtrykker indirekte sin kærlighed til Huus. Eksempler på dette ses da de sidder i haven under det blomstrende kirsebærtræ1. Da de sidder under kirsebærtræet bliver Katinka forvandlet fra den der lytter, som hun har gjort med Agnes Linde, til den der fortæller. Det at hun stoler nok på Huus til at åbne sig for ham og fortælle ham om hvordan hun har det inden i, viser indirekte at hun nære stærke følelser for ham, da det ikke er noget hun kan med andre, end ikke sin egen mand. Da hun taler, antyder hun over for Huus, at hun var lykkeligere før hun blev gift, som et indirekte ”råb om hjælp” til Huus. Da Katinka skal forberede maden til markedsturen, viser hun endnu engang sin kærlighed til Huus2. Hun tager selv ud og handler ind og er entusiastisk omkring at gøre det og gøre noget ekstra ud af at lave noget ordentligt og god mad. Senere bager hun også en pundkage, som hun gør meget ud af kun er til Huus. Her kan vi se ordsproget ”Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave”, komme til sin ret.
SvarSlet1. Side 47 - 48
2. Side 50
Har I gjort jer nogle tanker om, hvordan en gift kvindes kærlighed til en anden mand (som Katinkas kærlighed til Huus) ville blive betragtet i datidens samfund?
SletDet hele starter, hvor Katinka og Huus taler sammen, og de finder ud af, at de glæder sig over de samme ting.
SvarSletDa Katinka finder ud af, at Huus har været forlovet, kan man så småt se en begyndelse på den bevidste kærlighed gennem kærtegningerne på Huus’ hånd. De sidder og taler om fortiden, hvilket er et fremskridt1.
Senere giver Katinka Huus et honningkagehjerte, og da det begynder at regne, tager hun Huus’ arm og ikke Bais, da de løber hen til panoramaet.2
Katinka og Huus er dog stadig lidt tilbageholdende, Katinka føler sig som en nyfødt, da hun sidder alene i stilheden med Huus. For at bryde denne stilhed spørger Katinka Huus, om det er Italien, for at snakke om hverdags ting, som gør stilheden knap så pinlig.
Katinka og Huus’ forhold ænder sig betydeligt til det bevidste, efter de har danset3 sammen, og Huus har kysset Katinkas hånd 3 gange i døren4. Katinkas hjerte banker, når hun taler om Huus,5 og hun føler en længsel efter ham6. Når de ses offentligt til fest, bliver de generte og det eneste Katinka ser er Huus7.
Deres forhold har udviklet sig til det bevidste, da de er alene i lysthuset. Huus kysser først Katinkas hænder, mens han ligger for hendes fødder. Han fortæller hende også, at det er sidste gang de ses, inden han rejser. Katinka beder ham kysse hende, og det gør han så8.
1Side 59
2Side 67
3Side 72
4Side 77
5Side 77
6Side 78
7Side 78-79
8Side 81-82
Karakteristik af markedet
SvarSletMarkedet er et omrejsende marked/cirkus, hvor man kan finde telte med sære og mærkværdige mennesker, boder hvor man kan købe slik og kager, telte hvor man kan få lidt at drikke og dansepavilloner. De reagerer forskelligt på de forskellige forlystelser, Katinka bryder sig ikke om at se sådan noget som den kvinde der leger med slanger, mens hun nyder at se de skønne landskaber i panoramaet, hvorimod Bai finder panoramaet kedeligt og synes at det andet er sjovt. Huus har det ligesom Katinka. Huus Gider heller ikke se efter piger, men det vil Bai gerne.
Der synliggøres to former for kærlighed/seksualitet i markedsscenen. Den ene er en fysisk mens den anden er mere sjælelig. Bai viser stor interesse for den fysiske del, da han kigger efter dansende og muligvis de damer der er lidt udfordrende klædt. Derimod er den kærlighed der skildres mellem Huus og Katinka mere sjælelig. De taler sammen og går sammen og de danser også sammen, men på en anden måde. Huus fører mere elegant i dansen, der på den måde når til Katinkas sjæl, hvorimod Bai, gør det uden følelse.
Igennem hele bogen er det tydeligt at Huus og Bai har deres forskelligheder. Dette ses tydeligt dette kapitel.
SvarSletEn af de centrale modsætninger mellem de to, er deres adfærd og forhold til kvinder.
”Ser De der, Huss: der har De et ægteskabet, min fa’er, sagde han. Sådan er et og ikke anderledes.” Her pakker Katinka mens Bai og Huus er ude og gå tur. Altså hjælper Bai ikke med det praktiske og de huslige pligter. Selvom dette nok er meget normalt på denne tid, er Huus anderledes. ”Man må strække benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et træ. Huus hjalp til med udpakningen” (jf. s.58. ll.5-6) Her ses modsætningerne imellem de to også tydeligt. Bai hjælper ikke med at pakke ud, men det gør Huus.
Nogle andre situationer der skildrer forskellen mellem de to, er hændelserne i panoramaet og på kirkegården. Hvis vi starter med hændelsen panoramaet. I panoramaet sidder Katinka og Huus og drømmer sig til Italiens sol og varme. Her ses det at Huus er noget mere sensitiv og følsom end Bai, da Bai aldrig kunne finde på at drømme sig væk på samme måde. ”Hun blev ved med at se ind. Huus så’ i gluggen ved siden af det samme billede. -Har De været der? -Ja - to måneder. -At sejle der, sagde Katinka. -Ja til Sorronto. -Sorronto. Katinka gentog det fremmede navn sagte og dvælende.”(Jf. s.69. ll. 8-15).
På vej hjem fra markedet, går de igennem kirkegården. Her finder Bai nogle mennesker der ligger ’hygger’. Bai jager dem væk i raseri over, at der er nogen, der kan finde på sådan noget. Sandheden er dog, at han ikke er bedre selv. På markedet har han selv kigget efter damer med korte skørter. Dette gør Huus rasende: ”Man ka’, fanden ta’e mig, ikke engang være i fred på bænkene… Huus kunne have slået ham.” (jf. s. 75. ll. 24-26)
Efter disse iagttagelser ses hovedmodsætningen mellem Bai og Huus soleklart. Deres adfærd overfor kvinder. Bai ser kvinder som noget fysisk, som han har kontrol over, hvorimod Huus ser kvinder, som noget sensitivt og følsomt, og derfor behandler dem også således.
1. Hvad er det så der styrer de to mænd i deres forhold til kvinder?
SletBang behandler et tema som kærlighed i scenerne med Katinka og Huus, hvor deres kærlighed udvikles gennem forskellige episoder, hvor deres forhold ændrer sig fra det ubevidste til det bevidste.
SvarSletI optakten til hvor Katinka møder Huus i lysthuset, sidder hun og snakker med fru Linde, Katinka har meget ondt i hjertet, fordi hun tænker på hende og Huus, og derfor hører hun knap hvad hun selv siger til fru Linde. Katinka går gennem gården og ud på plænen, hvor de andre leger enke. Hun har ikke set Huus i tre dage, og han ser meget sørgmodig ud, derfor smiler hun kort til ham, men ellers går hun og kigger ned i jorden, uden at sige noget. Agnes fortæller om, hvordan Katinka ikke havde ladet de andre få kaffe forleden, fordi Huus ikke var dukket op. Katinka lader Agnes snakke, fordi hun føler at det fortæller Huus, hvordan hun har ventet ham.
SvarSletEfter de alle har spist, går de ud i haven igen, for at lege skjul. Katinka gemmer sig i lysthuset, men døren bliver åbnet og lukket, og ind kommer Huus. Huus skynder sig hen, og kysser Katinkas hænder. De græder begge fordi de har savnet hinanden, men Katinka siger også at de bliver nødt til at skilles fra hinanden, og at det er den eneste udvej. Kantinka skal til at gå, men vender sig så om og siger, at Huus skal kysse hende. Huus kysser Katinka, imens han hvisker hendes navn.
Katinka og Huus reagerer som de gør, fordi de ikke har set hinanden i 3 dage. De ved at deres forhold ikke kan blive ved, fordi Katinka er gift med Hr Bai, og derfor er de begge meget ulykkelige. Katinka kan meget bedre lide Huus end hun kan lide Bai, dette kan hun fordi Huus har en masse følsomme, sider som Bai ikke har.
Katinka vælger at hende og Huus ikke kan være sammen, fordi hun ikke føler hun kan tillade sig at skille fra Bai. Dette er fordi hun forsøger sig på, at følge samfundets normer, idet hun er flyttet direkte fra sin moder og ind i et ægteskab. Derfor er det utænkeligt, at hun skulle lade sig skille efter utroskab.
1. Har I en forstilling om hvordan en fraskilt kvinde ville blive betragtet i datidens samfund?
Slet2. Giv en karakteristik af sangene, deres indhold og det livssyn, der kommer til udtryk.
SvarSletHvorledes kan sangene læses symbolsk i relation til den forudgående lysthusscene?
Sang, s. 82, 35-39
Fagre Ord
Skabe kort min Glæde
Fagre Ord
Volde tit vi græde,
Fagre Ord
I bogen er dette korte stykke sang et omkvæd. ”Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Runer over Spange. Alle de unge piger faldt ind i omkvædet”1 Sangen bliver starten af Frøken Emma, og senere falder andre fra forsamlingen ind. Den bliver sunget i scenen, hvor de er samlet i en have hen af aftenen. Dette er lige efter at Katinka og Huus har kysset i lysthuset. Teksten er meget simpel, ord kan både skabe glæde og sorg. I teksten står det som om at ord tiere skaber sorg ”Volde tit vi græde”, end de skaber glæde ”Skabe kort min Glæde”. Det kan i overført betydning mene at positive ord og ros skaber en kort glæde, men at det er kritik, negativitet og sorg, som vi husker og tager med os. Sådan var det i bogens samtid og sådan vil vi mene at det også i dag. Huus og Katinka elsker hinanden, men da de ikke kan få hinanden, bliver en ellers fantastisk ting, til noget forfærdeligt og ulykkeligt
Sang, s. 83, 15-22:
Under Gravens Græstørv sover
Stakkels Marianna -
Kommer Piger: græder over
Stakkels Marianna
----
Slangen sig om Hjertet snoede,
Fred ej mer paa Jorden boede,
Stakkels Marianna …
Denne sang bliver sunget kort efter første sang. De sidder alle sammen samlet, og Katinka tænker på Huus. Vi kan forestille os at sangen er en varsel om Katinkas skæbne. I sangen er Marianna død. ”Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna”, og der er nogle piger som sørger over Marianna. ”Slangen sig om hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede” kan tolkes som at Marianna har været syg om hjertet, og derfor ikke har kunnet finde nogen fred eller grund til at leve. Dette passer godt på Katinka, da hun er i dyb sorg over at hendes eneste ene, Huus, skal forlade hende, og hun kan ikke tage med ham. Sidst i bogen ender det også med at Katinka dør af Tuberkulose, som blusser frem efter at Huus er rejst. Efter sangen er sunget rejser Katinka sig op, og tager hjem. Det hele er nok blevet for meget for hende, og sangene hjælper ikke ligefrem på humøret.
Begge sange er præget af en meget trist stemning, og handler henholdsvis om sorg, kort glæde, død og en smule ulykkelig kærlighed. At begge sange er præget af en trist stemning, passer godt til hele bogen, men især lige præcis til denne del af bogen. Katinka har endelig erklære sin kærlighed til Huus og han til hende. Men Huus skal rejse, og Katinka er en gift kvinde, så de er begge i sorg over ikke at kunne få hinanden.
1 s. 82, 31-32.
Litteraturliste:
SvarSlet- Bang, Herman: Ved vejen, 1886
Spørgsmål:
SvarSlet1. I skriver: ”Det hele starter, hvor Katinka og Huus taler sammen, og de finder ud af, at de glæder sig over de samme ting”. Hvilke ting er det, de glæder sig over?
2. Hvad mener I med sætningen: ”Katinka lader Agnes snakke, fordi hun føler at det fortæller Huus, hvordan hun har ventet ham.”?
P.s. Det er en rigtig god besvarelse af opgaven I har lavet, og man får en god forståelse af kapital 3-4 efter at have læst jeres arbejde :)
Hvad mener i med at de to former for kærlighed der optræder i markedscenen er fysisk og sjælelig?
SvarSletp.s. Som Salli skriver, så har i lavet en god besvarelse så man kan forstå kapitlerne. :)